tirsdag den 9. juli 2013

Dag 9 - KOREAREJSER Sommertur 2013

Kære Alle,

Sidste dag i Gyeongju - vi skulle lige forbi en lille kulturel oase eller et blik tilbage i tiden, Yangdong. En lille landsby, der ligger lidt udenfor Gyeongju, som i sin tid  blev grundlagt af Son So tilbage i 1454. Landsbyen er i dag en verdensarv beskyttet under UNESCO med flere hundrede huse, hvor mere end 50 af husene er mere end 200 år gamle. Son So's hus står der den dag i dag, men det skal vi høre nærmere om senere.

Som det kan ses, så skinnede solen klart ned, en dejlig men en noget varm dag med næsten 35 grader.

Området dækker næsten 54 hektar og huser ca. 750 indbyggere, som bor der på særlige vilkår. Da det er på UNESCO's liste over en verdensarv - dvs. indbyggerne ikke må foretage ombygninger eller restaureringer, det er et team fra UNESCO, der løbende holder øje med bygningerne og renoverer efter behov.

Son So er een af to dominerende familier, hvor af den anden er Lee familien - her står vi ved den oprindelige Yangban bolig, Mucheomdang, som er bygget omkring 1460 af Lee Beon.

Vi skulle have besøgt en yangmin bolig, altså en middelklasse bolig, men mrs. Kwon, som normalt bor i huset, var ikke hjemme denne dag, men vi var så heldigere senere.

Her står vi ved en kinesisk enebær, som er næste lige så gammelt, som det hus vi nu skal besøge - træet er næsten 575 år gammel, hvor huset Seobaekdang er fra 1454, altså helt fra gurndlæggelsen.
 
Her er Seobaekdang, en typisk yangban bolig, altså en typisk adelig bolig tilbage fra Joseon dynastiet.
 
Her er Mrs. Son til venstre og hele holdet - hun var heldigvis hjemme og vi fik lov at besøge hende. Der kom nogle andre koreanske turister i hælene på os, men de blev vist ud af Mrs. Sons hus.
 
Mrs. Son er direkte arvtager fra Son So, hun har kendt min far Kjeld hansen i næsten 30 år, min far kalder hende stadig for en ældre dame, men nu er hun også blevet over de 80 år, min far er 86! Far - jeg skulle hilse rigtig mange gange fra Mrs. Son - hun spurgte til jer begge to, om hvordan I har det. Som I kan se, så ser hun stadig lige godt ud!
 
I dag viste hun er særlig gestus, ved at lade sig fotografere sammen med os - en bemærkelsesværdig venlig og livlig person.
 
Selv om huset er UNESCO bevaret, så følger de med udviklingen, bag de gamle facader er der et moderne køkken og ikke mindst her både den gamle måde at opbevare Kimchi på i krukker, men også til højre - et moderne Kimchi køleskab, som holder en konstant temperatur som et andet vinkøleskab!
 
En fantastisk lille kulturel oase, med bygninger med både stråtage og tegltage.
 
Men landbruget følger med i det moderne samfund med mindre traktorkøretøjer, der kører varer, det er ikke længere med okser.
 
Så blev det frokost, hvor vi skulle spise Bulgoki Jeongul, der var nogen der spurgte om opskrifter - de findes på internettet endda med filmklip, så man kan se, hvordan det skal tilberedes. Det gælder ikke kun for denne bulgoki, men også for alle de andre retter. Til denne bulgoki, kan I f.eks. se denne version af en Bulgoki Jeongul: http://www.youtube.com/watch?v=R1p3Muek-LU.
 
Her er det Kaj og Kirsten, der skal til nyde den rigtig lækre Bulgoki.
 
Så var det fiskemarkedet i Busan.
 
Havsnegle, en delikatesse med chilisauce! De spises både rå og kogte.
 
Eller hvad med disse lækre blæksprutter?
 
Her er det Egon og Søren, der deler lidt rå blæksprutte med gochuchang.
 
Lise vil også være med - jeg tror hun delte lidt med de andre bagefter!
 
Så blev det også nok for Egon, nu vil jeg hvile mig sammen med de andre "ældre herrer" og evt. sladre lidt om det lokale.
 
Her sidste stop inden hotellet - Det Internationale Marked med butikker både på gadeniveau og i undergrunden.
 
Der var også gaderestauranter - det så lækkert ud, men vi skulle hen til hotellet, hvor en kæmpe buffet ventede os......
 
Det internationale marked er en kombination af både de fine butikker og marked, der er næsten ikke det man ikke kan få her.
 
Her snakker vi om, hvad vi har fundet og købt, inden vi kører til hotellet.
 
 
I morgen har vi en fridag, så det gør ikke noget, at vi er lidt længe oppe og slår mave efter endnu en ovedådig buffet med en gåtur ude på stranden eller en lille aftentur i bygaderne.

Mange hilsner

KOREAREJSER

Ingen kommentarer:

Send en kommentar