torsdag den 4. juli 2013

Dag 5 - KOREAREJSER Sommertur 2013

Kære Alle,

Turen gik i dag til Folk Village i Suwon, et slags folkemuseum med huse og håndværk, som man tradtionelt har haft i Korea i mange århundrede.

    
Celadon, som Korea er meget kendt for især fra Koyro perioden, da man videreudviklede teknikken til en så høj kvalitet, at man selv i Kina talte om det ypperste inden for Celedon keramik. Celadon hedder på koreansk Cheongja, og teknologien forsvandt desværre med faldet af Koyro dynastiet, da Jeoson dynastiets mere konfucianistiske styre ikke støttede denne type kunsthåndværk. Kun 10% af det, der blev brændt kunne sælges som 1. sortering. På billedet nedenfor ses de ovne, som man anvendte til at brænde det berømte Cheongja lertøjet, en brændeteknik, som fortsat anvendes, dog i mindre grad i forhold til industriovne.

Her står vi og hører om Cheongja lertøj og brænding i de store ovne.
 
 
Lars checker lige at rødderne fra landbrugsapoteket er i bedste kvalitet.
 
 
Vi skal til at se folkedans - selv om det truer med regn, så er der bare en fugtig varme, men nu skal det blive sjovt at se noget koreansk folkedans.
 
 
Først er der de dygtige og farverige farmerdansere
 
 
Så skulle Casper gæsteoptræde - det går jo godt siger farmerdanseren
 
Ahhh, den faldt ned - det skete bare ikke! Bare rolig vi har censureret filmklippet, hvor Casper foregiver at han danser farmerdans - det er for flovt!
 
Så er vi ved Yangban guvenørboligen, hvor Sten bliver straffet meget hårdt og pinefuldt af Søren. Korea har 4 klasseinddelinger: Yangban (adelen), Yangmin (mellem), Sangmin (underklasse) og Chonmin (laveste klasse).
  
 
"Så kan du lære det Casper!" siger Nanna
 
Så fortæller Søren historien om Chunhyang og Mongryong - den sødste kærligshistorie i Korea - helt på linje med Rome og Julie, eller Abelard og Heloise, Tristan og Isolde eller Elvira Madigan og Sixten Sparre, bortset fra, at denne kærlighedshistorie ender godt.
 
 


Frokosten som i dag var shabu shabu
Shabu shabu kan i principperne minde lidt om det japanske sukiyaki, men det smager fantastisk - flere af os spiste til vi var ved at revne.
 

 
 
Inden vi skulle slutte dagen af og i teateret, stod vi af ved Deoksugung  Palace, der hvor Kong Kojong endte sine dage, efter at han var blevet tvunget til at abdicere af japanerne. Han døde i 1919. Konspirationsteorierne siger, at han blev forgiftet af japanerne, da han var frisk og sund dagene før han døde.
 
Poul og en af paladsets vagter - lige før vagtskiftet - den ene er den flotte fyr!
 


Vi sluttede dagen af med et meget rørende teater stykke med masser af koreansk musik - en fortolkning af den nok mest kendte kærlighedshistorie i Korea - historien om Mongryong og Chunhyang.

Det var en dejlig og oplevelsesrig dag - i morgen er det byrundtur i Seoul.

Mange hilsner


KOREAREJSER

Ingen kommentarer:

Send en kommentar