søndag den 7. juli 2013

Dag 8 - KOREAREJSER Sommertur 2013

Kære Alle,

På vores citytur i Seoul - var vi igennem Joseon dynastiet, helt op til efterkrigstiden, i dag var det om hele Silla dynastiet fra den første Park konge til den sidste Kim Konge, som vi skulle gennemgå i Gyeongju.

Det startede lidt vådt her til morgen oppe på Toham-san, ca. 750 meter højt oppe.

Her står vi i tempel området, hvor der bliver fortalt om Seokguram buddhaens tilblivelse ca. 750 år e.Kr., en bygning og buddha statue, som er bygget af Kim Daeseong til ære for hans mor fra hans tidligere liv.
 
 
Det er her inde i denne grottebygning, som gemmer på Seokguram buddhaen.
 
 
Her er så den fantastiske buddha udhugget i en sten, endda en stenart, som slet ikke findes i området.
 
 
Her står vi under de farverige lamper, som er hilsner til de nyligt afdøde - man beder hver dag for sine afdøde inden for de først 49 dage, det er her, det bliver bestemt, om man kommer i himlen eller i helvede.
 
 
Her forklares ruten igennem Bulguksa - det største af de templer, der er i Gyeongju.
 
Her bliver der forklaret om de 4 himmelske vogtere, nogen drabelige vogtere, der med hver deres styrker vogter og beskytter Bulguksa.
 
Foran Bulguksa, får vi historien om Asa-dal og Asa-Nyo, som fik en sørgelig ende på deres ægteskab, da Asa-Nyo kastede sig i søen før Asa-dal nåede at blive færdig med Sokka-tap.
 
Det fantastiske tempel blev opført i år 750 e.Kr. af Kim Daeseong, som også stod for opførelsen af Seokguram til ære for sin mor i sit tidligere liv - Bulguksa opførte Daeseong til ære for sin far.
 
Her bliver der forklaret lidt omkring buddhaernes mudraer og de buddhistiske tegn, f.eks. det omvendte hagekors, som egentlig hedder Swastika og er første gang set i Mesopotanien for over 4.000 f.Kr., dvs. over 2.000 år før buddhismen blev kendt fra prins Siddharta Gautama fra omkring år 560 f.Kr.
 
 
 
Så var det frokosttid, hvor vi fik 15-16 forskellige retter - en tidligere kongelig menu, som var forbeholdt for den roayle familie. Her lidt røget fisk.
 
Her en slags bulgoki - det var svært at holde tal med, hvor meget der kom ind - vi spiste hele tiden!
 
Her står rejseleder Søren og restaurantejer Kim.
 
Inde i resturanten har man en samling sten, som er taget direkte fra naturen, uden at de blevet behandlet bortset fra, at de er sat på en tilpasset fod. Denne er til salg for - hold nu rigtig godt fast: 1 mio. dollars!
 
Her står vi foran Emilieklokken, som er Koreas mest berømte klokke, som blev støbt ca. 770 år e.Kr. Der er kun få andre eksemplarer af andre tilsvarende klokker i Korea, resten er tyvstjålet af japanerne, som skulle have 4-5 klokker rundt omkring i Japan. Emilieklokken er berømt på grund af dens fantastiske lyd, som kunne høres op til ca. 60 km. væk, når det var optimale vind og vejrforhold.
 
Da det regnede lidt og nogen gange meget, måtte vi hele tiden tilpasse vores besøg, så vi ikke var for meget ude. Her er vi så på Nationalmuseet i Gyeongju, hvor kongekronen er fyldt med alle mulige spændede symboler, f.eks. de foreste 3 grene, som symboliserer, de 3 kosmiske træer = himlen, jorden og underverdenen.
 
 
 
Her står vi, og får fortalt om gravene - lige bagved os står tvillinge gravene, som har en konge og dronning inde i graven. Dette er ikke normalt, da konger og dronninger normalt bliver begravet hver for sig.
 
Her er kong Michus grav - ham der hjalp med at slået oprører ned, med sine underjordiske soldater. Der er normalt spærret for adgangen til denne gravplads, men vi var så heldige, at vi denne gang kunne komme ind ad døren til gravhøjen.
 
Her er Ch'omsongdae - verdens ældste observatorium - med sine mange symbolske konstruktioner. Er et af Koreas største nationalklenoider.
 
Her er det 4 Kim'er fra Kimklanen: Kim Maria, Kim Mikkel, Kim Lea og Kim Christian - de kan alle dateres deres Kimslægt tilbage til over 1.000 år siden - vi står foran, der hvor Kim Al-Chi blev fundet i en guldkiste.
 
 
Her Kim Christian med familie
 
Her Kim Lea med familie.
 
På vej til sidste stop gik vi igennem en græskar tunnel.
 
På vejen så vi også en lille lotusmark, som også er en af de symboler, som den buddhistiske verden bruger meget på grund af dens renhed.
 
Posok-jong - her blev den sidste konge af Silla tvunget til at begå selvmord, da han blev overfaldet af oprører. Der blev godt nok udråbt en ny konge Kyongsun, men han overgav sig frivilligt til Koryo Kong T'aejo, som derefter var det gældende dynasti - Koryo - altså enden på det fantastiske Silla dynasti, som er eet af de længst regerende dynastier i verden - næsten 1.000 år.
 
En byrundtur i en tidligere millionby (for over 1.000 år siden) - en lang dag - men en kort gennemgang af et stort dynasti fra start til Sillas fald. Det er nok et af de mest spændende kultursteder i verden set i forhold til kultur, bygninger og teknikker man gjorde brug af, for så mange år siden, i hvert fald set i forhold Danmark, hvor det var vikingetiden som huserede på samme tid.
Vi var vist alle mætte af oplevelser i løbet af dagen og ikke mindst igen om aftenen ved den store aftenbuffet.

Mikkel og Louise ville gerne lige sige hej efter middagen!

I morgen kører vi til Yangdong og dernæst skal vi ned at slappe lidt af ved stranden i Busan.

Mange hilsner

KOREAREJSER.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar