Kære Alle,
Det er utrolig som tiden går. På søndag skal vi allerede hjem til Danmark - det er gået alt for hurtigt.
Nå, men i dag havde vi en rundttur på øen, hvor vi skulle ud at have nogle fantastiske naturoplevelser.
Her står vi foran en folkelandsby, hvor vi både snakker om de originale falloslignende Harubang'er og datidens byggestil - inde bagved skal vi se et typisk privat Jeju hjem.
Her sidder Søren på husets wc - et hul ind til grisegården, hvor der hører en bambus pind til, som man stikker grisene med, hvis de bliver for nærgående! Vores koreanske guide Mrs. Kang, som kommer fra Jeju, fortalte at de havde et sådan wc, da hun var lille op boede på Jeju.
Så skulle vi op på Ilchulbung, en undergrundsvulkan, som steg op fra havet for ca. 5.000 år siden.
Seongsan Ilchulbung er blevet noget af et tilløbsstykke, se hvor mange turister der er, primært fra Kina.
Her på vej op, her Marie, Kirsten og Kasper og vores guide Mrs. Kang, som skygger for den skarpe og meget varme sol.
Her Lise, Nanna og Lars næsten oppe ad den 182 meter høje vulkan, lidt højere oppe, så er toppen nået med en fantastisk udsigt.
Gruppen som nåede op til toppen af Seongsan (= Sunrise Peak) Ilchulbung, et sted som mange næsten ceremonielt bestiger nytårsdag for at få den meget flotte morgensol.
Der er ikke meget højere end vores eget lille Himmelbjerg, og udsigten er helt sikker konkurrencedygtig.
Her står Søren sammen med en lokal koreansk varm og karismatisk guide, som var lidt glad for Lea!
En bemærkelsesværdig ø, som også har 18 kunstige huler, som alle er lavet af japanerne under 2. verdenskrig, hvor de havde våbendepoter rundt omkring Ilchulbung, fordi man ville overraske amerikanerne, når de kom til Jeju for at bruge den som angrebsbase mod Japan. Det skete bare aldrig.
Efter et par varme og sveddryppende timer oppe op Ilchulbung, var det tid til frokost, her en fiskesuppe med skaldyr og torfu.
Bulgoki i en sauce lavet på svinekød, altså de sorte svin, som Jeju er så kendt for.
Mikkel og Kasper, som stikker til eller disikerer fisken - Mikkel: "Er der også ben i din fisk Kasper?"
Vi har hyret en lokal koransk guide til at fortælle lidt mere detaljeret omkring laverørene - Manjanggul.
Her er vi inde i lavarøret - se hvordan lavaen er størknet i loftet. Det længste lavarør i verden 7,4 km.
Her er en naturdannet figur af lava, forestiller enten øen Jeju eller en skilpadde. Vi skulle kun gå ca. 2 km i lavarøret, da det kun er denne strækning, som er åben for publikum.
For enden af hulen, kunne man se en af verdens største stalagmitter.
Her hele rejsegruppen foran stalagmitten.
Så var det badetur i det Gule Hav - eller er det Det Sorte Hav med alle de sorthårede asiatere?
Her strandløven Lars - man kan tydelig se, hvor imponerede koreanerne er!
Efter aftensmaden - var der også tid til en tur på Skybar, hvor man på herretoilettet, har den mest fantastiske udstigt over hele Jeju City.
Her er Daniel på vej til at tage kegler i aftenens bowlinge spil.
I følge aftale med Casper, så mente han, at dette rekordresultat skulle foreviges. Det kan godt være, at Casper ikke er så god til at danse, men hvis vi kigger på den 1. spillers score, så tror vi alle, at Lea har sat en rekord - 2,3 kegler pr. gang, hvis man vel og mærket kun regner med 10 omgange - så snakker vi ikke om, at man har to forsøg pr. gang......
En meget varm dag med over de 35 grader og så lidt paradoksalt, at mange af os måtte have trøjer på nede i lavarørene, der var køligt - men en aktiv dag, hvor vi har vandret op af Seongsan Ilchulbung og gået igennem lavarørene Manjanggul, svømmet i det Gule Hav og bowlet - meget aktivt. I aften eller morgentidlig skal der pakkes, for så er det den sidste rejsedag i Korea inden vores hjemrejse her på søndag.
Mange hilsner
KOREAREJSER